Søndag dag
Stikord: investegation, mysterie, humor
Antal spillere: 4-5
Estimeret spilletid: 5 timer
System: homebrew
Vi er i New York i 1936 – den mørkeste depressionstid. Overklassen fester til gengæld som aldrig før, på øverste etage af hotel Waldorf Astoria, med luksusunderholdning for alle pengene.
Du er til fest med dine venner. Rige, smukke og sorgløse. Festen stopper aldrig. Champagnen flyder og festlegene bliver vildere og vildere.
Værtinden er den hotteste i hele byen. Hendes nyeste påfund er noget, hun kalder ‘klunsejagt’. Som hun siger: “I en skattejagt søger man noget alle vil have, men i en klunsejagt søger man noget, ingen vil have.” Og du er opsat på at vinde.