
Fredag aften
Stikord: Sci-fi
Antal spillere: 3
Estimeret spilletid: 2 timer
System: Fortællescenarie
Byen har erstattet, ædt, jorden og nær alt der levede på den. En ensom skikkelse vandrer gennem den, over endeløse broer, blandt oplyste skyskrabere. Hun har søgt efter et andet menneske i umindelige tider, bare efter en eller anden, nogen andre ligesom hende. En dag finder hun det hun søger, men ændrer det noget?
Den Uendelige, Tomme By er et stemningsfuldt fortælle/beskrive scenarie om ensomhed og den ufamiliære tosomhed der erstatter den. Scenariet er uden dialog og indre monolog inde i fiktionen, så spillerne beskriver udelukkende byen og karakterene, antyder deres indre liv og følelser på deres fysiske træk. “Show, don’t tell” på rollespils form.
Scenariet har et simpelt plot baseret på fortløbende scener, men handler mere om stemning og at gøre byen og karakterene levende.
For spillere som kan lide beskrive. Man skal have mod på det hårde benspænd at skulle fortælle en historie uden dialog og lege lidt med den fortællende form.