Zâr

Zâr

Jeres rejse er slut, men jeres problemer er først lige begyndt.

Søndag Dag

Det siges at solen altid skinner på Lashkar-bjergets tinder. For flere hundrede år siden blev Shahen foreviget i bjerghulens allerhelligste vande, og har siden opretholdt den hellige balance i riget, og holdt Angras onde ånder i skak.

Stigningen har været hård. Vinden og regnen har slebet bjergets klipper til knivskarpe klinger, syren i regnen har givet jer befængte mareridt, og en sværtet sky har omgivet selve toppen af bjerget, og da I kommer ind huletemplet har blækket sat sig i jeres tøj, jeres hud, og jeres sind.

De kæmpestore apparater droner i baggrunden, og virker til at danne en uvirkelig baggrundsmusik, mens ledningerne der fører ned i vandet knitrer med elektricitet. Hvad I frygtede viste sig at være sandt, de ellers klargrønne vande er nu mørke, og damper med falskhedens os. Den onde ånd i Shahens tempel skal uddrives. Det er tid, til en Zâr.


Spiltest af et ritualistisk novellescenarie for 3 spillere og en faciliterende spilleder

Af Henrik Dithmer