(U)menneskelighed

(U)menneskelighed

Af Mads Kirchoff

I en nær fremtid…

Efter opfindelsen af full-immersion virtual reality, higer alle mennesker efter at leve i en anden virkelighed end den kummerlige, grå by Node 7. Mens de rige corporate ledere lever hele deres liv i endeløse utopiske dimensioner, kun begrænset af fantasien, arbejder de fleste sig ihjel bare for at kunne smage øjeblikke af en anden virkelighed. Da en af de oprindelige opfindere af virtual reality dør under mystiske omstændigheder, drevet gal af et digitalt narkotikum, ser en gruppe udskud og oprørere deres chance for at ødelægge systemet...

Eller…

Efter store klimaforandringer, er en af de sidste byer i verden undervandsbyen Neo Atlantis. Her er en ny race af menneske opstået, krydset med gener fra dyr. Denne nye underklasse bliver udnyttet til hårdt og farligt fysisk arbejde og set ned på og diskrimineret. Politiets specielle indsatsstyrke er på vej for at undertrykke endnu et terroristangreb fra disse, da de falder over et langt dybere-stikkende oprør. Som de skal beslutte om de vil slå ned på eller støtte.

Eller noget helt andet.

(U)menneskelighed er et cyberpunk story game. Det handler om cyborg samuraier, syreregn, AIs, virtual reality, neonoplyste kanji-tegn og samfundskritik. Det er gritty og dystopisk, men der er ikke noget fastlagt plot og ingen lange lister med setting information. Igennem en blanding af terninger, inspiration og fri fantasi skaber spillerne i stedet deres egen verden, med dets egen teknologi, futuristike byer og problemer. Også samler sig et hold af misforstre og udskud og udfordrer fremtidens grufulde status quo!

Hvis du elsker interessante settings og gerne vil være med til at bygge din egen og tage på farlige eventyr i den, er det her scenariet for dig!

Scenariet er en efterfølger til Mod Stjernene, bare med færre rumskibe og flere gråtoner.

Stikord: Cyberpunk, story game, improvisation, terninger, system.
System: Eget
Antal spillere: 3-4
Spilledere søges: Ja! Du skal have en hvis sans for improvisition, men bare rolig, systemet klare også meget arbejdet. Du skal være en meget klassisk spilleder, der spiller opposition for spillerne og sparker det fremad når halter, men også lade spillerne agere og støtte op om deres historie.

Spillet kører lørdag aften