Solen Skinner Altid i Rom

Solen Skinner Altid i Rom

Af Henrik Dithmer

DETTE ER EN PLAYTEST

”Jeg sværger, ved Jupiters navn, jeg VIL knalde Caesars kone!”

Solen Skinner Altid i Rom er en sitcom sat i det gamle Rom. Det følger Clodius Pulcher, en farverig senator med rigtigt dumme planer, samt de andre personligheder der med-og-modarbejder ham.

Det er et novellescenarie på 3 episoder, der hver er opbygget omkring et centralt komplot som én af karaktererne prøver at få sat i værks. Hver scene kulminerer i en konflikt, som er en dialog hvor de dårligste argumenter vinder. Scenariet bruger en del sitcom elementer, for eksempel bliver karaktererne mere endimensionelle og ekstreme som scenariet skrider frem, og bruger historien til at give en farverig setting.

Forventet spilletid: 90-120 minutter.
Antal spillere: 3 spiller + 1 Faciliterende spiller
Stikord: Komedie, historie, bord-rollespil.
Spillertyper: For dig der elsker at gakke ud, og godt kan lide fjollede komediescenarier. Hvis du godt kender lidt til den senromerske republik bliver det måske lidt sjovere, men man kan sagtens være med selvom man er en del af pøbelen.
Hvis du vil facilitere spillet (jeg regner med at det er mig der gør det) kan du godt lide at læse regler og formidle dem til spillere, hvorefter du deltager på samme niveau som de andre spillere.

Om forfatteren: Henrik har haft et scenarie med på Con2 før, og griber lejligheden til at playteste sit Fastaval scenarie.

Spillet kører lørdag dag