Maskefald

Maskefald

Af Olav Junker Kjær

Tusind vokslys illuminerede balsalen og de overdådige kostumer og udklædninger som gæsterne bar. Alle som en var de maskerede, som konger og fyrster, som dyr, som uhyrer, som dødninge, som profeter, som galninge, som tiggere. Alle tav de, da fyrsten trådte ind - udklædt som selveste Saturn, og begyndte at tale: "Hvorfor sørge når man kan danse? Hvorfor græde, når man kan le? Er livet ikke til for morskab og fest? Venner! Lad os da feste denne nytårsnat som ingen før har festet! Lad dansen begynde!" Gæsterne brød ud i jubel, konfetti vældede ned fra loftet, musikken begyndte igen, og mere vin blev båret ind. Og dansen begyndte.

Men ved slottets fod, i sneen foran den tilmurede port, stod en hob af lasede og forkrøblede væsner og varmede sig ved bål. En mand i en pjaltet kutte og med sorte blodudtrækninger i ansigtet, rettede sig op, knyttede hånden mod murtinderne og hvæsede: "Jeg forbander dig hovmodige fyrste! Dine synder har kastet denne forbandelse over riget, og du tror at du kan forskanse dig! Men jeg siger dig: Inden natten er omme vil skæbnens dom have indhentet dig og din familie, inden solopgang vil maskerne være faldet!"

Et spil der opstår af følelser og konflikter mellem spillerkaraktererne.

Et drama om hovmod og lidenskab, synd og skyld, skæbne og dom.

En tragedie der kræver alvor, patos og rollespil af sine spillere, og kun gengælder det med fortabelse.

Antal spillere: 1 GM, 5 spillere.

Spillet kører fredag aften