Fantastisk Dum Fabel

Fantastisk Dum Fabel

Du kan også være det bedste dårlige eksempel!

Lørdag dag (spiltest)

Hold kæft hvor er jeg træt af at blive sat i bås! At alt hvad jeg er, alt hvad, der gør mig til den jeg er, bare er kogt ned til en latterlig lille linje. En åndssvag pointe, om ikke at være som mig. Jamen mange tak for det! Så fordi jeg lagde mig under et træ og faldt i søvn under et løb imod en skildpadde er jeg for evigt bare en arrogant idiot der fik hvad han fortjente og tabte til det langsomste af alle dyrene. Og nu er vi ikke engang inviteret til kongens fest! Vi er mindst lige så vigtige som alle de andre! Kom mine dårlige moraler, lad os vise dem hvad vi dur til!

"En Dårlig Fabel" er et komisk, halv-dybt novellescenarie for en spilleder og 3 til 5 spillere. Det er stærkt inspireret af ’De bremer Stadsmusikanter ’-eventyret skrevet af Brødrene Grimm og elementer fra ’Alice i eventyrland’ skrevet af Lewis Carrol. Det handler om 3 til 5 skæve fabeleksistenser der prøver at slippe ud af hver deres bås som ’det dårlige eksempel’, når de planlægger og udfører et kikset heist i håb om at partycrashe fabelkongens bal.

Genre: Humor-fantasy, eventyr!
Spillere: 3-5
Tid: ca. 2 timer

Af Ingrid Kaaber Pors.